send link to app

Nature Challenge


4.4 ( 3424 ratings )
Entretenimiento Educación
Desarrollador DGI Outdoor
Libre

I Nature Challenge sammensætter en spilstyrer et spil med sjove og udfordrende opgaver i naturen for en gruppe spillere.

Sådan spiller man:
Spillerne inddeles i mindre grupper, der deltager i et fælles spil, som spilstyreren har oprettet. I spillet skal grupperne løse forskellige opgaver ved at uploade billeder og tekst i appen. Spilstyreren kan bedømme gruppernes opgaveløsninger med en kommentar og en vurdering på skalaen 1-6. Alle billeder samt spilstyrerens feedback kan ses af alle grupper i et fælles interaktivt spilfeed i appen. Det løbende feedback motiverer spillerne til at gøre deres bedste, når de løser de forskellige opgaver. Appen har en GPS-funktion og et interaktivt kort, hvor spilstyreren placerer spillets opgaver. Ved hjælp af kortet finder spillerne frem til de steder, hvor de skal løse de forskellige opgaver.

Spillets opgaver:
Appen indeholder gruppeopgaver, under fire forskellige temaer: Team og Tillid, Krop og Puls, Bål og Byg, Dyr og Planter. Opgaverne har fokus på bevægelse, samarbejde og læring – om og i naturen. Opgaverne tager udgangspunkt i naturens muligheder og kræver et minimum af materialer, som alle kan være i en rygsæk. Det kræver ingen særlige forudsætninger at kunne sammensætte et spil som spilstyrer eller løse spillets opgaver udover gåpåmod og kreativitet. Eksempler på opgaver: lav en forhindringsbane, kom over floden inden isen smelter, byg det højeste tårn af naturens materialer, find på styrketræningsøvelser og bliv stærk af natur.

Brug appen i skolen:
Spilstyreren kan nemt gemme og bruge spillet til evaluering og efterbearbejdning. Det giver mulighed for at inddrage opgaverne i Nature Challenge i den indendørs undervisning i skolen. Opgaverne kan relateres til den faglige undervisning i skolens fag, eksempelvis idræt og natur/teknologi.
Målgruppe: Børn og unge (10-14 år). Nature Challenge kan bruges i folkeskolen, i foreningsregi, eller i private sammenhænge, fx til børnefødselsdage, som et alternativ til den klassiske skattejagt.

God fornøjelse!